Cornelisband

Cornelisband er et topswingende band, der fremfører sange af og om Cornelis Vreeswijk, den kendte svenske nationalskjald.

Steen Svanholm er den eneste dansker med tilladelse til at sætte musik til de tekster, Cornelis ikke selv nåede, før han døde i 1987, 50 år gammel.

Det er begavet, musikalsk og så sjovt, at selv vestjyder kommer ud af posen og ler højlydt.

Varighed: 90 minutter.

Medier

Pressefotos & materiale

Klik på billederne for at downloade i høj opløsning.

Cornelis Band

Steen Svanholm

Anders Rose

Jan Milton

Jesper Rytkov

Rune Holberg

PR-information

Anbefalinger

“På vegne af bestyrelsen, kan jeg sige at vi var meget tilfredse med arrangementet. Musikerne var professionelle omkring afviklingen af det og de lagde op til en rigtig god stemning som publikum tog godt imod. Vi har kun hørt ros og anerkendelse fra vores medlemmer. Det er et fantastisk band som ikke kun formidler fremragende musik, men også gør det på en helt unik og personlig måde.“
-Victoria Katrine Thygesen, formand for Folk for Folk

“I Frederikssund Viseklub har vi 8-10 danske og udenlandske kunstnere om året, og det har i årenes løb givet mange dejlige, musikalske oplevelser. Ind imellem er der så et “stjerneskud”, som giver én en helt fantastisk oplevelse af, hvorfor det egentlig er, man holder så meget af viser. Sådan en oplevelse havde vi i viseklubben den 20. marts i år, hvor Cornelisband spillede og sang, så vi alle som én overgav os fuldstændig.

Denne danske trio fortolkede den gamle mester på fornemmeste vis med en energi, der gjorde viserne levende og bevægende. Steen Svanholm og orkesteret synger og spiller så det er en fryd for øret. Nogle viser holder sig til Vreeswijks form, andre har de taget under kærlig behandling, og det er blevet både nyt, spændende og hamrende musikalsk. De kommer publikum i møde på en meget charmerende måde, og deres optræden når langt ud over scenekanten. 

Til alle jer, der holder af viser: Så tag dog og book dem!”
-Hanne Jørgensen, Frederikssund Viseklub

“Vi har haft besøg af Cornelisband to gange, henholdsvis som duo og kvintet. Begge gange har været helt fantastiske.

Bandet fremfører Cornelis Vreeswijks musik på en helt unik måde, hvor de både respekterer de originale sange og tilfører en masse nyt, ikke mindst fordi frontmand Steen Svanholm har sat musik til efterladte tekster af Cornelis.

Ligesom mesteren selv spænder Cornelisband også over mange stilarter lige fra de blideste viser til swingende latin, country, blues og pop. Det hele foregår i en underholdende ramme med anekdoter om Cornelis, med sjove og skæve indslag og naturligvis masser af god musik, der swinger og klinger fantastisk godt.

Duo-versionen har mere fokus på fortællingerne, så det bliver en slags koncertforedrag om Cornelis’ liv, mens kvintetten fokuserer på den kunstneriske bredde i musikken, teksterne og stilarterne.

Vi grinede, klappede og sang med hele vejen, og der var stående ovationer til sidst i den propfyldte sal, så Cornelisband måtte ud i hele tre ekstranumre, før vi slap dem.

Vi kan absolut anbefale Cornelisband til andre steder både store og små.​”

Fjordglimt.
Cafe og kulturhus i Jyllinge.
På musikgruppens vegne
Mogens Højenvang

Sociale medier